Madlavning • Community • Foredrag

Stegt grønkål med chorizopølse & æg

Et hurtigt måltid fuld af smag.
Del denne side

Altså hvornår kan man ikke spise dette? Morgen, middag, aften eller som mellemmåltid – du bestemmer.

Opskriften er lige her, så der er bare at smutte i køkkenet.

Antal portioner
1

Ingredienser

4 store blade Grønkål
1-2 Æg
50-75 gram Chorizopølse
Smør
Salt & peber

Tilbehør

Eventuelt et stykke ristet rugbrød eller grovbrød

Sådan gør du

  1. Kog dine æg, som du bedst kan lide dem.
  2. Skyl grønkålen og fjern den grove stilk. Lad bladene tørre på et stykke køkkenrul. Dup eventuelt med køkkenrul, så der ikke er vand tilbage, når det skal steges.
  3. Skær den mængde chorizopølse, som du kan spise, i skiver.
  4. Kom chorizopølsen på en varm pande. Du behøver ikke tilsætte fedtstof, da pølsen vil afgive noget, når den bliver stegt.
  5. Kom pølsen på en tallerken, når den er færdig.
  6. På panden kommer du nu grønkålen. Er der fedtstof fra pølsen tilbage på panden, steger du bare i det. Måske du skal tilsætte lidt smør.
  7. Steg grønkålen til den falder sammen og får lidt ”stegeskorpe”.
  8. Pil æg og anret det hele på en tallerken.
  9. Kom lidt salt og peber på toppen.
  10. Spis eventuelt et stykke ristet rugbrød eller grovbrød dertil.

Andre opskrifter