Madlavning • Community • Foredrag

Paprikagryde med kylling

En nem gryderet, som hitter hos både børn og voksne.
Del denne side

Ud over at flødesauce altid er lækkert, så er denne ret også god, fordi den kan laves i god tid. Retten er også fryseegnet, så du kan lave en stor portion, når du er i gang, så er der nem aftensmad til en af de dage, hvor I har lidt travlt.

Antal portioner
4 personer

Ingredienser

Paprikagryde

3-400 gram Kylling
250 gram Cocktailpølser(kylling)
1 Løg
150 gram Champignon(kan undlades)
1 Rød peberfrugt(kan undlades)
4 tsk. Sød paprika
1-2 tsk. Grøntsagsbouilon(f.eks. herbamare)
1/4 - ½ dl Fløde
Salt & peber
Eventuelt lidt vand
Eventuelt lidt æbleeddike eller citronsaft til at smage til med

Forslag til tilbehør

Ris
Salat af spidskål, fennikel, pærer og mandler

Sådan gør du

  1. Start med at sætte dine ris over at koge, hvis du ønsker det dertil.
  2. Skær løg i små tern, champignon i skiver og peberfrugt i små tern.
  3. Skær kylling i tern eller strimler.
  4. Skær eventuelt cocktailpølserne over
  5. Varm en gryde op med lidt olie eller smør.
  6. Brun kyllingen af.
  7. Tilsæt salt, peber, paprika og bouillon undervejs.
  8. Kom nu løg, champignon og peberfrugt i.
  9. Lad det stege i et par minutter, hvor du rører i det et par gange.
  10. Tilsæt cocktailpølser, fløde og eventuelt lidt vand, så det dækker, og lad det simre yderligere 15 minutter.
  11. Imens kan du forberede en salat.
  12. Smag retten til, og så er I klar til at spise.

Andre opskrifter