Madlavning • Community • Foredrag

Hummus med soltørrede tomater

Et dejligt twist på en traditionel hummus.
Del denne side

Denne opskrift får omvendt alle hummusforskrækkede til at blive vilde med hummus.

Opskriften er uden tahin, som ellers er en hovedingrediens i en mere traditionel hummus. Så er du ikke helt overbevist om, at hummus er din nye ven, så behøver du ikke bruge en masse penge på et glas tahin, som du efterfølgende ikke får brugt.

I stedet bruges der soltørrede tomater til at give smag og konsistens. Vi bruger også olien, som de soltørrede tomater ligger i, og behøver derfor ikke tilsætte ekstra olie i opskriften.
På den måde er dette en mere budgetvenlig hummus, som samtidig smager fantastisk.

Antal portioner
1 portion

Ingredienser

1 dåse Kikærter
½-1 Cirton(saften)
Ca. 125 gram Soltørrede tomater fra glas + olien derfra
½ tsk. Spidskommen
Salt & peber

Sådan gør du

  1. Hæld vandet fra kikærterne.
  2. Kom kikærter, soltørrede tomater plus olien herfra, citronsaft, salt, peber og spidskommen i en foodprocessor, minihakker eller en skål og brug en stavblender til at blende med.
  3. Kør det til den konsistens, som du ønsker. Måske du er vild med at der stadig er lidt bid i kikærterne, og måske skal den være helt ensartet og glat i konsistensen.
  4. Smag din hummus til.

Tip

Ønsker du endnu mere smag i din hummus, kan du for eksempel tilsætte hvidløg eller chili.

Andre opskrifter