Madlavning • Community • Foredrag

Blomkålssalat med belugalinser & ristede hasselnødder

En super simpel salat, som kan forberedes i god tid.
Del denne side

Denne salat er perfekt som tilbehør til det meste kød og fisk. Alle elementerne kan forberedes i op til 3 dage før. Så er det dejligt nemt at anrette den dag, som salaten skal spises.

Antal portioner
2-4 personer som tilbehør

Ingredienser

1 Blomkål
1½ dl Belugalinser
50 gram Hasselnødder
Olivenolie
Salt

Andet

Grøn pesto købt eller hjemmelavet

Sådan gør du

  1. Kog belugalinserne efter anvisning på pakken.
  2. Tænd ovnen på 200 grader.
  3. Skær blomkålen i skiver på cirka 3 centimeter. Kom dem på en bageplade med bagepapir.
  4. Kom lidt olie og salt på.
  5. Bag det i cirka 15-20 minutter. Blomkålen må gerne have lidt bid tilbage.
  6. Rist hasselnødderne på en tør pande. Lad dem herefter køle af.
  7. Alt dette kan som skrevet gøres på forhånd, så kommer du blot det bagte blomkål og de kogte belugalinser i en bøtte hver for sig, og sætter det i køleskabet. Kom også de ristede hassenødder i en bøtte eller pose.
  8. Når du skal spise salaten, anretter du den på en tallerken med belugalinser nederst dernæst bagt blomkål og de ristede hasselnødder på toppen. Du kan vælge at hakke hasselnødderne groft inden, du kommer dem på.
  9. Salaten er lidt smagsneutral, så du kan med fordel spise lidt grøn pesto dertil.
  10. Du kan også vælge at komme lidt citronsaft og olivenolie henover.

Andre opskrifter